623
Ex quo : quia, fordi. 623 Thinghöring, og Höring, f. S. 303 og 305, Höringe og Höringer faldtes de af Fog: den udnævnte Mænd til at paakjende Gjeldssager, hvori Debitor modtvillig udeblev, s. Anm. til Re: cess. S. 541. S. 269. Kongebreve; ved disse forstaaes Kongelige Befalinger, hvorved Execution blev paabuden, Laugdagsbreve, s. Rigens Ret og Dele. Hvile. S. 270. Exponere, betale. Leuare, oppebære. Debitum suum ordinare, bringe sin Gjeld i Rigtighed, betale. S. 271. Soelryst, og solerösth S. 306, Solens Nedgang, maaskee af det tydske Rast, S. 272. Incommittat, er udentvivl en urigtig Læsemaade for: intromittat f. Anm. til S. 78. Exul Fremmed, Udlænding. S. 273. Fuuerer; dersom Læsemaaden er rigtig, maa Ordet efter den latinske Tert bes tyde Græsgang (pascua). Deelefoged; Forskjellen mellem Deelefoged og Foged lader sig neppe bestemme, ligesaalidt som mellem det latinske exactor og advocatus, hvilke hyppig bruges ifleng; at det ikke gaaer an med Videnst. Selsk. Ordbog at forklare Deelefoged om private Husbonders Fogder, sees noksom af dette Sted. S. 276. Perhennentur : perennentur. S. 278. Forhuerffning, hverv, Forretning; er paa sin forhuerffning, er bestieftiget med sine egne Forretninger. S. 279. Tillföldige, tilpligtede, s. Anm. til Ordet Fylding S. 226. Undersagde, underkjendte. Eendobbelt Saar; da eendobbelt indeholder en Modsigelse, skal der formodentlig læses eet dobbelt Saar, d. e. tvennet Saar, Saar som har to Aabninger. S. 280. Tinghdeele, Forfølgning til Tinge, Rettergang. S. 281. Not. 33. S. 283. Udgift, Afgift, Stat. Til Slots-Enge vedtage, vil formodentlig sige: indtil Slotsengene begynde. Forstrug, synes at maatte betyde Omegn og kan maaskee udledes af Strøg. Atskiellige, adstille, her: udstykke, sælge i smaa Stykker eller Qvantiteter. S. 285. Spidzserii, Urtekram. S. 284. Kramerii, Smaakram, for hwær tynn (Tende) mæth Krembæri S. 420; jvfr. Anm. til Recess. S. 536.
