624
Pattiner, maaskee Syltetøjer, det franske pâtes. S. 286. Offuermeere, ydermere, længere, for Fremtiden. 90 S. 288. Upresning, Oprejsning : Opstand, Oprør. Samelbinde sig, forbinde sig, s. Sambindelse S. 198. Lauge Forfaldt, lovligt Forfald. S. 292. Bryude therisz Buncke, bryde deres Skibsdæk eller Skibsrummet ɔ: losse deres Ladning; S. 448 hedder det: sua bunkce non aperiant og S. 449: de en open eren bonnyck nicht &c.; om Ordet Bunke s. Anm. til Er. S. Lov S. 355. S. 293. Fortröckis, er udentvivl en urigtig læsemaade istedet for forryckes; at fortröcke sig, som forekommer længer nede paa Siden, betyder at vise sig modtvillig, s. Anm. til Recess. S. 538. 538. S. 296. Affrettes, behandles ved Retten, paakjendes. Han skiffde seg paa sith Faldzmoll, han berede sig paa at bede sit Faldsmaal. Landfæsth, landfast d. c. paa Grund. Færdelse, esse. Skicke alle Sager, paadomme alle Sager. S. 297. Skick Torregrefft, Torvegravning. Ryshugh, Riishugst, Afhugning af smaa Grene. S. 298. Opstaa, henstaae, opsættes. Oc ey legge nogen Strandwey igen, formodentlig og ikke spærre, aflukke nogen Vej til Stranden. S. 299. Ath forlegge hanom med Wold oc Tyffuende, at forfølge ham for Wold og Tyveri. he S. 303. Skibæ thennum ræet, tildele dem diet, isl. at skipa, ordne, bringe tilrette. Ware, advare, indvarsle, stevne. Wernskircki, formodentlig Sognekirke. Om denne Stevning ved Kirken bemærker Biskop Knud i Gloss. til J. 2. I. 50: "de meliorum consilio et judicio videtur citari apud ecclesiam suam coram parochianis propter majus periculum evitandum;" jvfr. Thord Degns 79de Art. Brofiel, . 477, Bopæl, s. Anm. til Necess. S. 537. S. 304. Fridlössmal, fredles Sag, Sag, hvorfor man skal forbryde sin Fred s. ogsaa J. 2. III. 23. Rettheit, S. 306, Rettighed. Hollewey, nulvej? Uthkommen man, Mand, som kommer ude fra, Udenbyesmand. Met samrade rösth, med enige Stemmer; isl. samráda, famtykkende. S. 305. Pán, en egen Skrivemaade i dette Diplom (S. 307, 308) for paa, som i sams me ogsaa skrives pa og pon, f. S. 304. Lerudh, S. 420 og 472 lerft, færred, isl. léreft.
