631
S. 382. Filius putativus, en Slegfredson; putativus er neppe: formentlig (af putare) men kommer sandsynligviis af puta, putana, et letfærdigt Fruentimmer, en Skjøge. S. 383. betyde Baro faldes i den ny Slesv. Stadsret Cap. 83 Bannerherr. Baro fan ellers ogla. 30 lig Lehnsmand, Ombudsmand, s. Anchers Skrift. I. 178. In Iutlandia, er udentvivl en urigtig læsemaade for Utlandia, saaledes som der læses i Cap. 49 (43) NF., der i Not. 35 burde have været anført; s. ogsaa Anm. til S. 323. Toythe, S. 402 töykt, S. 403 tocht, S. 405 töit og S. 460 toicht, forbrudt; det famme Ord forekommer i St. £. VII. 6 under Formen tökr og tök (tha ær hun tök med allom sinom howodlot) og i de Svenske Love under Formen tykt; Ihre udleder det af Verb. taka, tage. Pizce : pisa, Ærter. Strockschip, S. 432 strokskiep, Benævnelsen paa et Skjeppemaal, maaskee saakaldet af dets pyramidalske Form; det isl. strókr betyder en Pyramide. Muliebra for mulier. S. 386. Tho at father takær annæen husfrö, endstjendt at Faderen tager anden Hustru; i Corp. Stat. p. 177 Not. a bemærkes, at den tydske Oversættelse: neme ok de Vader &c. er urigtig, og at det efter den danske Text burde hedde: bis daß der Vater eine andere Hausfrau nimmt, ligesom og at Bestemmelsen ellers kommer i Strid med det følgende andet Cap. Birkelig hedder det ogsaa i den gl. Flensb. Stadsr. Cap. 8: donec pater aliam duxerit uxorem. Jkkedestomindre er det vist, at det danske tho at betyder: endskjøndt, og ikke indtil. Striden mellem begge Capitlerne lader sig derfor neppe hæve. S. 387. Werdynne, hustruen, og werd S. 415 Husbond. Islick, jeglicher, enhver; skrives ogsaa yslick. S. 388. Nökces, formindskes, det modsatte af ökas, som Sammenhængen viser; forekommer i nogle Haandskrifter af J. L. I. 51: af ennen man hauer thet minket eller nökt, hvor Anchers Udg. har nöth; see ogsaa Aagaards Beskrivelse over Thy S. 246. Gaghin, isl. gagn, Gavn. Ie, o: e, altid, stedse; vi bruge i det nyere Sprog paa samme Maade i; saaledes ie mæth altid medens, imedens; ie hwathcen S. 390, ihveden, ihvorfra. Börn oc aaldir los arfskift; formodentlig skal der læses: Börn aal dere lös arfskift; arfskift : Arvedeel. Oc ithæræet; formodentlig skal der læses: oc i thær (thærra) ræt. S. 389. Graft : Biigraft, Begravelse. S. 390. Waghæscalce, Vægtstaal. Ertrike, Jordlod. Lagh bymen, lovlige Bymænd; skal udentvivl betyde virkelig bosatte Borgere. Kennæsyn, en uægte Son, som man erkjender, vedkjender sig; isl. kénningarson. S. 391. Vrowesname, Fruentimmer, (S. 415) (name, d. e. Person).
