632
Buscop, Boskab, Bose, Løsøre. 632 S. 392. Thiyfligh, paa Tyveviis, hemmelig. Gienpröuces, overbevises om det Modsatte, gjendrives; jofr. Anm. til S. 63. S. 393. De scal wedden, han skal bøde s. S. 419; Ordene: efte braken indeholde blot en Forklaring. S. 397 forekommer Subst. Wedde, det danske wæth, Pant, Queme, fame, Imperf. af kamen ɔ: kommen. Anlicht, anliegt, paaligger, vedkommer. S. 394. Hwannær næthworth war upliyzd, naar Nattevagt bliver forkyndt, paas budet til Tinge; s. warth og word. S. 395. Bote, Bod, Straf. Lemete, Lähmung, Lemlæstelse. Wanner dat dar wes utesecht wert unde afspraken; wert er udentvivl hvad der sædvanligere hedder warde, det danske warth eller word, Bagt: altsaa naar Vagt (eller Vagthold) bliver paabuden; saaledes stemmer Capitlet ganske overeens med den danske Tert og det bliver unodvendigt at forklare den tydske om en almindelig Bestemmelse angaaende Overtrædelser af Borgerskabets Vedtægter, saaledes som det antages i Corp. Stat. p. 186 Mot. a. S. 396. Feller wort ceftret wor uptaken, falder : forsømmes Vagten efterat den er begyndt, s. Anm. til S. 25; strax efter hedder det ogsaa latær thæt (worth) foll 3: falle; uptakan, begyndt, isl. upptök, Begyndelse. Muk, Mog. Til dryp, til Tagdryp, Afløb for Stegn; i Corp. Stat. læses urigtig diyp. Villath, uden Paaklage, s. uilsket i Er. S. Lov. Wathjorth, pantsat Jord. Wathsætter, pantsætter S. 396; sætte sine penninge vedit S. 515, jvfr. S. 477 weth (Pant): wethsething, Pantsætning; S. 416 forekommer at wæthköpa : at modtage til Pant, laane paa Pant, i Modsætning til at fullköpe, kjøbe som Ejendom med uigjenkaldelig Ejendomsret (over Pantet havde nemlig Panthaveren gjenkaldelig Ejendomsret). S. 397. Mes, Mist, Mog. Hauewert, ud imod Gaarden, haue : Gaard, wert : wärts. So beswere he sik der Erden, saa sværger han sig Jorden til. S. 398. Löghte uwisse the penning; udentvivl er dette Sted forvansket; det vilde være tvungent at forklare disse Udtryk om, at lægge Pengene uvisse, hvilket da igjen maatte betyde: at være Aarsag til at de vare forkomne; ogsaa strider det mod Parallelstederne i AF. c. 54 og i den gl. Slesv. Stadsr. c. 44, hvor det hedder: si quisquam legis ignarus... negauerit; lög (saa ledes har der oprindelig staaet i Haandskriftet) uwisse maa vel derfor være en Oversættelse af legis ignarus, skjøndt det maa indrømmes, at der da mangler et Verbum, ligesom og selve Meningen af de Ord legis ignarus ingenlunde er klar. Nötær, nægter. Sumt, noget, f. Anm. til Er. S. Lov S. 355.
