637
Bathcels, Badning. Ulaghsot, ifte lovsøgt : ikke domfældt. Huudeth faastdagh, Hovedfastedag, Fastelavn. At mate rugh... scul, til at maale Rug med 2c.... stat, nemlig bruges. Harth sææeth, haard Sæd, haardt Korn, i Modsætning til de blødere Kornarter, som fiden nævnes (blöt sææth). Jvfr. Arent Berntsen II. 95. S. 434. Karmen, Karlfolk, Mandspersoner, isl. karlmen. Bothmen, indbudne Folk, Gjæster. Ennigh, intet. Afskydes, bidrages, udredes, s. Ordet skudh, skut. Thar han ma ei miste, som han ikke gjerne vil undvære. $108 S. 435. Loggarwit Saach, Lejermaals Sag; J. 2. II. 20 logherwitce, Lejervide, egentlig Bøder for Lejermaal. Compossessores kan neppe betyde andet end dem, som have Huus og Hjem i Nærheden af hinanden, Naboer. Sufficiens, vederhæftig. Dapifer, egentlig den Hofbetjent, som bærer Maden frem, det tydske Truchseß (der das Essen trågt) det danske Drost, isl. dróttseti, som Ihre troer bør forklares deraf, at denne høje Embedsmand sad Drotten d. e. Kongen nærmest; s. Gloss. voc. drottsæt. S. 437. He bescherme siik mit rechte, han værge sig med Eed (legibus) s. det danske Ord Ræt. Holt, Holz, Skov, Lund. Söuen, seuen, syv. Vlet, wlet og flet, en liden Bæk. Stenbrugghe, steinerne Brücke, Bro, opført af Steen. S438. Myntpenningh, en afgift, som Byen enten svarede for at kunne udøve Montrettighed eller maaskee blot for Tilladelsen at have en Mont i Byen; denne Afgift "pro moneta" fores kommer ogsaa i Valdemar d. 2dens Jordebog, jvfr. iøvrigt Badens histor. Afhandl. III. 358. Professor Paulsen (Staatsbürg. Magaz. V. 75 Not.) foretrækker her Læsemaaden: mute penning paa Grund af Ligheden med Ordet boolmutæ i Cap. 43, men da det her benyttede Haandskrift efter al Sandsynlighed er en Original, troer jeg at hiin Læsemaade maa ansees for den rette, om det end ikke af andre Data skulde lade sig bevise, at der har været Mont i Apenrade. Twiwech formodentlig plattydsk for: zweifach, dobbelt. Korsbunden Packe (S. 472), en Pakke, som er sammenbundet korsviis; i den plattydske Text: Packe mit Krucebanden (Korsbaand). S. 439. Boord, boord, Geburt, Byrd, Fødsel. Matschop s. matskap. S. 440. Duk, isl. dúkr, Dug, et Stykke vævet Tøj, Lærred, Sejldug. Isteth, isl. istad, Stigbøjle, S. 477. Mandöth, Manddrab. S. 441. Louwend, formodentlig Leinewand, Lærred.
