642
Twüme, en ellers usædvanlig Form, eller maaskee en blot Fejlskrift for twinne eller twenne; twinne ni ɔ: to Gange ni, ligesom thrinne atten, tre Gange atten, J. 2. II. 9. Tunnenbond, Tondebund; isl. tunna Tønde. 9 S. 481. Leeff, isl. leifr og hleifr, tydst Laib, et heelt Stykke af noget, især af Brod og Ost, her: et Brød. Sytte up a en Kaag, sidde paa Kagpælen, s. Anm. til Ordet Disk, S. 596. Bothequinne, bothekune, en kone, som holder aaben Bod, en Hokerske. Stær, staaer. Firre, isl. fyrir, foran, før. S. 482. Buven, det tydske bauen, dyrke. S. 485. Skinnendis Herre, er en Oversættelse af det latinske dominus illustrissimus. Vedherthechtes, vedtage; S. 487 wederthecht, Vedtægt. Byessens reeth, Byens Jurisdictions-Distrikt, byfrid. Samsettheliige, samdrægtige, enige, jvfr. sattæ. S. 486. Veegh, Bag. Handermere en, længere frem end, s. Anm. til Er. S. Lov S. 346. Offverffang, ftal maaskee betyde Overfald. Uföylügth, uden Føje, ubeføjet. S. 488. Öllsmaal, Ølgilde, Drikkelag. Forsmells, Forsmædelse, Forhaanelse. S. 489. Draff, Uddragelse, den Handling at uddrage noget, som er skjult i Skede eller deslige, som Sværd, Kniv 2c. S. 491. Hangh, den Straf at hænges. Mandsletth, Manddrab; mandsleethig, Manddraber. Erffwe och arff; det samme som det i de gamle svenske Love forekommende Udtryk arf och urf; arf gaaer udentvivl paa urørligt Gods, urf, Angels. orf (pecus), paa det rørlige, s. Thres Gloss. voc. urf; arff paa dette Sted er derfor udentvivl en Skrivfejl for orf eller urf. Ly, Lyd, d. c. Taushed, Stilhed. S. 493. Tüillens, enig. Komme slape ygiemmen; (formodentlig skal der læses igien istedetfor igiennem), komme tomhændede igjen (tilbage). Slap, tom, tomhændet, jvfr. Ihres Glossarium. Boethell, S. 496 bottel, isl. bodill; betyder oprindelig Stadens Bud, Bysvenden, (eller maaskee den ringere. Bysvend, lille Bud, da han her synes at modsættes byessens boedt) hvis Bestil ling det siden blev at ereqvere Legemsstraffe (jvfr. S. 68); deraf: Bodel. Leen, Bestilling, Embede. Siell, sælger; derimod forekommer S. 495 sell i den gamle Betydning: overgiver, (at selia). S. 494. Iordhegaatz indhegraffne y bye, Jordejendomme indenfor Byens Grave. Threthens openbarelse therom; der maa udentvivl læses: thretthes openbare therom, om Guds Fred d. c. om Brud paa Guds Fred, Treuga Dei.
