643
S. 496. Nathgang, Nattesværmen. Endrecht, Contract, isl. eindrægni, Samtykke. S. 497. Y thöllig eyels, i saadan Eje. Behaffwer behager. S. 498. Stoffh, udentvivl en urigtig læsemaade; maaskee en Skrivfejl for: groff (bröedit). S. 499. Gienst, hvad der sædvanligere faldes gentisk (f. S. 262), Klæde fra Gent. Almoghis Kleedhe, Almues Klæde, grovt Klæde til Almuens Brug. Hondhepenige; den rette Læsemaade er udentvivl Huudpenning; oprindeligviis have vel Skomagerne (sneher læs: suderne) maattet give Fogden en Støvlehud, siden Penge derfor; jvfr. C. 4 Norske L. Landsl. B. c. 1, C. 5 N. £. 3-14-7, hvor samme Afgift forekommer. S. 500. Thymer skal udentvivl læses thyner eller thinter; det isl. tina betyder en liz den Tinkande, og Arent Berntsen II. 551 bemærker, at der i Norge regnes paa en Kande fire Tinter, jvfr. Gallagers norske Ordsamling, hvor Tint forklares ved en Pot. S. 501. Giesteschyld, hvad der ellers kaldes giesteskud, den afgift, som fremmede Kræmmere maatte udrede til Byen for at erholde Ret til at handle der med deres Varer. S. 506. Eet, eget, Ejendom; lösa sit eyt, Sf. L. VII. 16. S. 507. S. 508. Effterbryde, bryde ned igjen (effter : ater). Sageuolds Boed; formodentlig skal der læses Sagefalds Boed. Haardret, Spaargreb, Dragen i Haaret, jvfr. Anm. til Er. S. Lov. S. 383. Saa tiid nattis, paa saadan Tid af Natten (nattis, Genit.) S. 513. Tha vere hand wedtt Wern, da værge han sig, forsvare sin Sag, Neffn i Kynn, Kjønsnævn, Medeedsmænd, som ere beslægtede med Parten. Mon, mun, Gods, Værdi, jvfr. Anm. til Er. S. Lov S. 334. S. 514. Meyst, mistet. Wegne, : wagh, wægh, Side, jvfr. Anm. til Er. S. Lov S. 338; under Hostruens Wegne, paa Hustruens Side, d. e. i hendes Gjemmer. Bencke, d. e. Tingbænkene, Tingstokkene, som her nævnes istedetfor dem, som sad derpaa. S. 517. See vedtt, tage sig iagt, (nemlig saa at han retter for sig), jvfr. Molbechs Gloss. til Niimkrøniken. S. 522. Wedkomme, fomme ud af, afstedkomme. S. 1523. Fierdingsmend, Viertelsmeister, Rodemestre. S. 524. Til treeskifftis, til at deles i tre Dele. Besynderlige, særeget; som en Undtagelse. S. 525. Forfunden udentvivl en urigtig Læsemaade istedetfor: forvunden. S. 527. Quitebreff, Qvittering. (81*)
