341
Oh … at hun skulde søge Kaptejn Frick! … Hun var kommen til Hjørnet af Gaden, hvor han boede.
Var det ogsaa nødvendigt at gaa til ham? Mon Bolberg ikke gik hans Ærinde? Saadan en lille Intrige for at forskaffe sig en lille Triumf kunde godt ligne Kaptejnen.
Der var jo Tid nok, inden hun behøvede at være hjemme til Middag. Kaptejnen var vel næppe hjemme paa denne Tid.
Fanny saâ en Dame komme gaaende paa samme Fortov, som hun selv gik paa. Hun var høj og svær, gik rask og elastisk med knirkende Støvler og højt knejsende Bryst under den snævre sorte Silkekaabe, hun bevægede sig over Stenbroen med samme Ejendomsstolthed som en Proprietær over sin egen Jordlod.
Den øverste Del af Ansigtet var dækket af et tæt Slør. Den kjækt fremstaaende brede Næsetip med en Slags Smilehul i Midten oplyste Fanny om, at det var forrige Julie Spang, Toldforvalterens Datter, nu gift med Byens største yngre Kjøbmand Guldberg.
Fanny kunde ikke vige til Side. Fru Guldberg havde set hende. Fanny vilde ikke se paa hende og bøjede Øjnene ud mod Gadens Kjørebane. Der kjørte en Pige en stor Barnevogn med Kaleche. Over dens Forlæder hævede sig to Par fede, rødmussede Hoveder som Engle ud
