342
af Skyerne paa nederlandske Billeder. Fanny huskede, at Fru Kamp havde fortalt hende, at forrige Julie Spang havde faact Tvillinger, og at det var de sødeste og sundeste Smaapiger, man kunde tænke sig.
Fru Julie Guldberg opdagede ogsaa Fanny. Hun gik ud paa Kjørebanen, sagde et Par Ord til Barnepigen, mens hun bøjede sig ned over Vognen og gav sig til at pusle med de to tykkindede Rubenske Englebørns Hovedtøj.
Fanny mindedes Julie Spang fra Ringspillet, hin ulyksalige Dag. Hun havde overset, af og til tyranniseret hende; hun oversaâ og tyranniserede jo alle sine Veninder, ligesom Apotheket med sine Kristian IV’s Gavle fornemt oversaâ de stilløse Kjøbstadhuse. Hvor forandret! Nu følte hun, at Julie stod med langt dybere Rod i den hjemlige Muldjord end Fanny Brinckmann, født Pramman.
Fru Julie Guldberg følte noget Lignende. Hun skottede lønlig hen mod Fanny, alt mens hun ivrig gestikulerende talte med Barnepigen. Nej, Fru Julie vilde virkelig ikke gjøre det første Skridt hen mod Fru Fanny. Hele Byen vidste jo, hvordan det stod med den gamle Apotheker, saa det kunde jo være passende, om Fanny steg ned fra den gamle Hovmodspiedestal, som hun dog ikke mere fik Nogen i Byen til at respektere. Desuden havde hun, Fru Fanny, jo ikke aflagt en
