343
eneste Visit hos et eneste Menneske i den hele By, da hun som Enke var flyttet dertil, saa det tilkom da hende at gjøre det første tilnærmende Skridt.
Fru Fanny var virkelig blød om Hjertet, havde Lyst til at tale med Fru Julie, som altid havde været saadan en rar, munter Pige. Men Kaptejn Frick havde altid sagt hende, at hun ikke var videre intelligent. Og, da Fru Julie nu ikke gjorde et Skridt i det Øjeblik, Fru Fanny stod stille, troede Fru Fanny, det var af Vigtighed, fordi hun nu var gift med en rig Mand og muligvis vidste Noget om Apotheket. Det Onde kom op i dem begge. Fru Julie gav Barnepigen en kort militært klingende Ordre til at sætte Vognen i Gang, fulgte den selv et Øjeblik paa Kjørebanen, mens Fru Fanny gik videre paa Fortovet, tung om Hjertet.
Da hun var gaaet et Par Snese Skridt, kunde hun ikke lade være at vende sig om. Da saâ hun Næsetippen med Smilehullet under Sløret. Som trukne i en Snor gjorde begge Ansigter helt omkring.
Fanny brast i Graad. Det gjorde Julie ogsaa. Begge vare vrede paa sig selv; fordi de græd, ogsaa fordi de ikke vare komne til at tale sammen.
Saa gik de hver til sin Side og vovede ikke at se sig om mere.
