349
ved ham som ved en Skrubtudse og græd, naar hun skulde ud at kjere med ham som Kusk. I Datterens flade Ansigt med den plumpe Fladnæse gjenkjendte hun Faderens Træk. Men Pigens vare magre, gustne og blege, mens hans bulnede af Fedme og glødede af Drankerrødme. Hvor kunde der komme noget Godt af et Ophav som Lars Kusk? Det var Synd at overføre sin Modbydelighed fra Faderen til den stakkels, blodfattige fladbrystede Pige, som med de magre, spidse Fingre, tilfedtede af Gelatine, drejede nogle blanke Kapsler, men Fanny kunde ikke overvinde sig til at tiltale hende. Hendes ret kjønne, lille buttede Arbejdsfælle syntes Fanny ved nøjere Eftersyn heller ikke om. Der var noget over hende, som tydede paa, at hun kunde blive næsvis, noget i hendes Maade at hilse paa, i hendes Smil, som hun slikkede fra Læberne strax efter at have sat det op .. ja, hun vidste sikkert mere, end der var godt for hende. Det stødte Fanny, at samme Pige standsede sit Arbejde for at mønstre hendes Toilette med en Blanding af Nyfigenhed og Kyndighed. Fanny fandt, at hun ikke havde Ret til hverken at være nyfigen eller kyndig paa det Omraade.
Den magre Pige skulede sky op paa Fanny, hilste knap og gav sig strax igjen til sit Arbejde. Fanny vilde hellere, naar galt skulde være, henvende et Spørgsmaal til hende.
