358
der slet ikke disputeres om, og hun er den Eneste, som jeg under mit eneste Barn . . Aa, defer yndigt, at De kom. For Julius er jo saa skrækkelig stolt, og det gjør ham indesluttet. Aa . . hvor jeg har lét i mit stille Sind ad ham . . De kan tro, jeg har nok baret mig for at gjøre det højt … men jeg har tænkt: Han knapper sin Uniform saa tæt, at Ingen kan sé hans Hjerte. Men De skal se, naar han bliver lykkelig, saa knapper han Uniformen op som et andet civilt Menneske … Ja jeg er et gammelt Vrøvl, som ikke kan holde min Tunge i Ave, naar den er kommen i Gang. Men Herre Gud! Jeg har jo Ingen at snakke med, for Julius er saa indesluttet til daglig Brug, fordi han, rent ud sagt, er ulykkelig. O — Jeg véd godt hvorfor . . . . Hvor De sér bleg ud! Søde lille Frue, jeg gjør Dem vist nervøs med min Passiar, for Julius siger altid: Ti stille, Moder! al den Snak gjør mig nervøs . . Naa . . ja. De har jo ogsaa Grund til at være bevæget, for det er allenfals et meget alvorligt Skridt, at … naa, ja, ja! Aa, Herre Gud! Hvordan har De det dog? . . Ja, jeg er et taktløst gammelt Vrøvl … Aa, det er, fordi jeg er saa gammel — og fordi jeg næsten aldrig aabner min Mund. Fy . . ja . . jeg er bleven simpel og udannet, fordi jeg ikke længere kan holde mine Tanker sammen til at læse.
Fanny havde flere Gange villet standse denne
