360
vist ingen Takt mere, for jeg kan ikke følge med Tiden . . . . Ja, ja, ja! Jeg bliver. For . . ha, ha … undskyld . . det vil jo blive rasende morsomt at høre paa den Slags Ting … Me … n. Bare Julius ikke jager mig ud . . nej … ikke siger, at han helst vil have, at jeg skal gaa.
— Jeg vil gjøre Deres Nærværelse til en Betingelse for, at jeg i det Hele kan have en Samtale med Kaptejnen.
— Naa, ja, ja! … Aa, hun er sød!
Den gamle Frue lyttede adspredt og ængstelig efter, om hendes Søn kom op ad Trappen.
Der lød Stemmer op: Kaptejnens og en Fremmeds. Fanny kjendte Provisor Bolbergs Røst. Ordene vare uhørlige paa Kaptejnens Afskedsreplik nær:
— Nej, gode Herre! Det gaar ikke. Om saa hele Anstalten skal styrte, trækker jeg mig ikke tilbage som Kurator. Jeg vil holde paa min Myndighed til det sidste . . Undskyld, jeg beder Dem ikke op. Jeg har uopsættelige Forretninger.
— Jeg bøjer mig for en Forstærkningskaptejns overvældende Arbejde, hørte Fanny Bolberg sige i den ham egne skraldende Probenreutertonart.
Et Klask hørtes. Begge Kvinderne får sammen, rejste sig op og tog uvilkaarlig hinanden om Skuldrene.
