361
Kaptejn Fricks Stemme lød:
— Jeg slog det Klask med Hænderne for at markere det Ørefigen, De havde fortjent.
— Aa! — raabte begge Damerne.
Sabelklirren lød op ad Trappen sammen med hurtige og stærkt dundrende Trin.
Kaptejn Frick rev Døren op, saa det klang ved det. Han stod i Tjenestedragt. Han kom fra Mønstring over Forstærkningsmandskabet, hvor han og hans Oberst havde samvirket.
Fanny havde i en Fart faaet sat sig paa en Stol og vendt Ryggen mod Døren. Kaptejnen troede, at det var Jernbanebillettørens Kone fra anden Sal og sagde:
— Herre Gud! Hvorfor skal Mo’r altid sidde ved mit Skrivebord. Mo’r véd jo, at jeg ikke kan lide det.
— Det er Frøken Pr .…. Fri Br …. aa jeg kan ingen Ting huske! Frøknen fra Apotheket, Julius!
Kaptejnens metalliske Uniformstøj klirrede.
Fanny blev ejendommelig paavirket af den Lyd. Hun tabte den Rest beundrende Ærefrygt, som den «markerede» Heltedaad i Porten et Øjeblik havde vakt i hende. Hun samlede sig til jævnbyrdig Modstand mod en Fjende.
Kaptejnen tog til sin Kepi og bukkede.
Han var bleven gammel, mente Fanny. Sølvtraade glimtede i hans Overskjæg og Tindinge-
