364
Spadille, Manille . . o. s. v. i gamle Dage paa Apotheket, mens hun og Fru Kamp sad og halvsov. Va banque! raabte hun til sig selv.
— Jeg ønsker ikke at have Hr. Kaptejnen til Kurator mere, sagde hun.
— Vil Fruen ikke tage Plads? Saa kan vi tale om Sagen, sagde Kaptejn Frick og knappede sin stramt spændte Frakke op.
— Jeg ønsker at raade over min Mødrenearv, sagde Fanny.
— Om et Aar . . ja om et halvt er Fruen jo fuldmyndig.
— Men hvad Ret har De, Hr. Kaptejn?
— Lovens. Den rent formelle Ret.
— Og den holder De paa?
— Under den nærværende Situation aldeles bestemt.
— Under den nærværende Situation? ….
Kaptejnen tog atter skarpt Maal af sin Modpart. Som dreven Kortspiller plejede han omtrentlig at kunne udregne, hvilke Kort der sad paa de Spillendes Hænder.
At Fanny nu vidste anderledes Besked med, hvad der foregik, end i gamle Dage, var ham klart nok; men han kunde ikke strax se, hvilken Forbindelse der var mellem den Samtale, han nys havde havt med Bolberg, og Fannys Besøg og endelig med Provisorens overensstemmende Anmodning.
