367
Fanny kom til at ryste. Men udvortes betvang hun sig bedre end sin Modspiller. Hun fik Evnen dertil ved sin Beslutning om med Martyrmod at tømme Ydmygelsens Bæger til Bunds. Kunde hun gjennemføre det til Enden, saa var hun, i Følge sin nuværende Forestilling om Gevinst eller Tab, vis paa at vinde Spillet.
Det gjaldt Noget, det Spil. De Spillende brugte lange Pavser til at overveje deres Manøvrer i. Fanny sagde:
— Der er altsaa ikke Tale om, at Hr. Kaptejnen vil opgive den Myndighed, min Bedstefader spøgende lagde i Deres Haand, og som jeg spøgende indrømmede Dem, nu, da jeg for Alvor ønsker mig fri for den?
— Fruen forstod altsaa aldeles ikke, hvad jeg mente med den nuværende Situation? Fruen har én Gang spurgt mig om det, men … jeg troede, at Fruen ved at tænke sig lidt om, ret snart vilde forstaa, hvad jeg mente.
— Den nuværende Situation, Hr. Kaptejn, kræver netop, at jeg har fri Raadighed over, hvad jeg ejer.
— Jeg deler ikke Fruens Skjøn over Situationens Krav. Nu er Deres Kapital unyttig. Om et halvt Aar kan der være indtraadt en Katastrofe, som kan gjøre den meget nyttig.
— Kaptejnens Skjen kan jo muligvis ogsaa fejle.
