368
— Indrømmet, Frue! Men jeg har intet Andet at gaa efter.
— Om vi da tog en Voldgiftsmand til at dømme os imellem.
Det gav et Ryk i Kaptejnen. Skulde hun forelaa Provisoren? Saa var det sikkert, at hun vilde ægte ham. I sin Iver for at faa lokket denne Hemmelighed frem, spillede han ubesindig og tabte Stikket. Han sagde:
— Vil Fruen behage at gjøre mig et Forslag.
Fanny nævnede en Prokurator der i Byen.
— Aa . . jeg Klodrian! sagde Kaptejn Frick til sig selv. Nu faar jeg dog Intet at vide.
Men Situationen stod mu saaledes, at han kunde tage det næste Stik hjem. Thi han var sikker paa, at den nævnte Prokurator vilde være ganske af hans Mening og raade til at lade den uundgaaelige Ruin komme og ikke kaste Fannys Penge i dette Danaidernes Kar, dette rent galt beregnede og galt iværksatte Foretagende. Han sagde til Fanny:
— Jeg kan gaa ind paa Fruens ærede Forslag. Jeg vil endogsaa gjerne trække mig tilbage, om Fruen ønsker Prokuratoren i mit Sted i det halve Aars Kuratel.
Strax var Kaptejnens Noblesse Fanny en Gaade. Men pludselig gik det op for hende, at hendes Offer vilde være haabløst, og at Ruinen var nær forestaaende. Rædselen dirrede helt
