369
igjennem hende; i et Øjeblik løb Alt rundt for hende. Uvilkaarlig støttede hun sine Hænder mod Kaptejn Fricks Skrivebord. Det surrede om hendes Øren: Han har sejret! Han var stærkere end jeg. Hun vaktes til Liv og Evne til at samle alle sine legemlige og sjælelige Kræfter ved at høre Kaptejnen sige i den beskyttende, venlige Fadertone, som hun kjendte fra gammel Tid.
— Er De syg, Fanny? Hvis De vil, kan jo Alt blive godt endnu.
Hun rettede sig, dødsstiv som en Jernstang og sagde:
— Jeg befinder mig udmærket … Nej, jeg bryder mig ikke om at skifte Kurator … Undskyld, jeg har forstyrret Dem, Hr. Kaptejn … Farvel!
Kaptejn Frick løftede forgjæves sin Haand. Han var begyndt at blive blød, men vilde blot holde paa Værdigheden. Da Fanny ikke rakte Haanden frem, fortsatte han sin løftende Haandbevægelse og snoede sit Skjæg.
Fanny gik ud af Døren. Lige til Kaptejnen saâ den sidste Snip af hendes Slæb forsvinde, haabede han, at hun vilde vende om. Men Døren lukkede sig ubarmhjertig.
Da tabte Kaptejn Frick Magten over sig selv. Han gjorde et Par Skridt hen mod Døren, langede efter dens Greb, men standsede.
Han stod med Hænderne udrakte som den
S. Schandorph: Det gamle Apothek.
24
