Spring til indhold

Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/390

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet valideret

378

den Sidstes Brede vilde mase ham, hvis det kom til et materielt Sammenstød. Bolberg sagde til sig selv:

— Kaptejnen havde jeg slaaet i Smadder, hvis han ikke var stukket op ad Trappen, men den Isbjørn der . . . . nej! Her nytter Slagsmaal ikke.

Farmacevten sagde:

— Vil Du ruinere os, Ulkebøl?

— Nej, min søde Ven, meget nødig, men jeg vil endnu nødigere ruinere mig selv . . . Men skal vi være enige om, at den Fabrik duer ikke?

— Hør, Ulkebøl! Du har tjent godt paa de Papirer.

— Ja vel. Men nu har jeg raget den Smule Penge til mig . . og véd Du hvad, min Ven! Var Du gaaet til en rigtig Aagerkarl, saa var det gamle Kancelli og Du rigtignok komne til at bløde anderledes. Tak I den hellige Treenighed for, at I er faldne i Hænderne paa en Gjentlemand . . nej . . det gamle Kancelli har vist ingen Sans for Takkebønner. Kancelliet har vist Spat i Bagbenene.

— Du er et Asen.

— Ja, saadan er jeg født. Hør, véd Du hvad? Tror Du, jeg var fuld ved L’hombren i Gaar Aftes? Nej jeg spillede paa Fjolsmanér for at lade Dig vinde, netop fordi jeg havde en