102
fra Frankrig. Han stansede foran Vægdekorationen af sjældne Klinger: gamle Pallasker og Kaarder, og de smaa Stødvaaben af tropisk Oprindelse: Yagastaner, Khrise. Det saa ud som om Væggen her var bristet i en stor, blinkende Stjerne. Han strøg med Fingrene let hen over det glatte Staal og fornam med nervøst Behag Metallets Haardhed og Kulde. Han forbandt Fantasier med disse Vaaben, og han tænkte, at denne Stjerne af Klinger var en enkelt Kaarde, som en Fægtemester svang i en Kreds. Og hans Haand fattede om de gamle Pistolers Kolbe, der passede saa bekvemt i Grebet.
Dér hang ogsaa den tunge Marinerevolver, som han hin Morgen med Besvær havde vristet ud af Faderens stivnede Fingre. — — —
Han vendte sig hurtigt bort. Og han fornam, som sank i dette Øjeblik noget tungt ned bag hans Ryg. Alt sank nu ned, og det, der var nede, kom op.
Hvad hjalp et Hug med en svippende Ridepisk! Han kastede sig i sin Stol, men han fandt ikke Hvile.
Han begyndte at blade i de Bøger, som han helst læste — altid de samme om og om igen: Heltehistorier, Æventyrsamlinger fra fjerne Aarhundreder, fra fjerne tropiske Verdensdele, gamle glemte Satirer fra Dødningedansenes og Narrenes Tid: Till Eulenspiegel, Brant — og denne sjældne Udgave af Cervantes — gamle Bøger i Kvart eller Folio, indbundne i svære, pressede Læder-
