107
stødvis vendte sig til højre og venstre; han afbrød enhver ny Taler. Eugèn Faber, der straks havde indtaget sin Plads ved hans Side, søgte at faa indført en Bemærkning: "Min Ven Duke Patton Bethume til Clayton Priori fortalte mig en Gang — — — Men han kom ikke til Orde. Forgæves anbragte han et Glas i venstre Øje; man overdøvede ganske hans spinkle Falsetrøst.
Der var stor Tummel, og inde fra Læsestuen viste de ældre Officerer deres ærgerlige Ansigter. Premierløjtnant Terkow af 4de Bataillon, — der var kommet her op for at undersøge, hvorvidt hans sidste Brochure om "Forsvar og Kristendom" bar Spor af at være læst, — nærmede sig Gruppen, og da han fik Øje paa Clermont, blev han staaende i Døren, løftet paa Tæerne, idet han betragtede ham med Interesse og søgte at fange hans Blik.
"Min Ven Duke Patton —." Løjtnant Eugen Faber spærrede Munden op, han fik bestandig ikke fortsat.
Men Clermont sad vedblivende tavs og holdt en kold Cigar mellem de let skælvende Læber — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
De var omsider havnet paa en Glasveranda udenfor en bekendt, meget søgt Restaurant. De valgte sig et Bord og dundrede med deres Stokke efter en Kellner. Baronen manglede. Umiddelbart udenfor Officersklubben havde en Dame raabt hans Navn, hægtet sin Arm i hans, havde svinget ham
