Side:Sidste Kamp.djvu/127

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Ida Clermont naaede den Nelssonske Gaard, et gammelt og kolossalt Hus, der tidligere havde været et af Statens Handelsdepoter. Hun kom derud ad snævre Gader og ad Broer, der førte over de gamle Havnekanaler. Og hun betragtede længe Spejlbilledet af dette hvide Hus, der i Kanalen, indrammet af det muldne Bolværk, lignede et farvet Kobbertryk bag Glas.

En Tjener lukkede hende ind. Og hans aristokratiske Ansigt udtrykte aaben Foragt, da han genkendte denne Frøken Clermont.

Ida Clermont gik op ad den brede, hvide Trappe. Hun kom gennem Dagligstuen, og dér sad hinsides mange Nipsborde og Etagérer og polstrede Damaskesmøbler Fru Nelsson. Hun vendte sit gule Ansigt om mod Ida, og hun nikkede smilende, idet hun rettede paa sit Haar, der lig en blegrød Svamp voksede over den lave Pande.

Ida Clermont gik videre ad en Trappe, der førte til anden Sal. En af Bess Nelssons Brødre kom kjoleklædt tumlende ned forbi hende, slingrede mod hende og bandede. Hans Ansigt var saa