Denne side er blevet korrekturlæst
131
Udtrykket varmere og blidere. Øjnene brændte i en gylden og mystisk Lue. Og bag Læbernes Blodrøde smilede Tænderne, smaa hvide og hvasse. — — —
Ida vendte sig bort med Afsmag i hver en Sans. Hun tænkte igen, at Livet var saa svært, saa stygt, saa ganske uden Haab.
Og uden Lyd bevægedes hendes Læber af en Tanke: En Maar, en Rovmaar er brudt ind til Duerne. — — — — —
Rose Wahl trippede paa sine høje Pariserhæle rundt mellem de døde og tilsølede Duekroppe. Hun nagedes af sin egen — sin egen hemmelige Angst.
