143
næste Aar vil de være slugt. Jeg har mine sikre Kilder. Men der fordres meget store Udbetalinger. Kapital maa voves, alt flydende — Reservefond — og mere. — Grevinsten er uhyre. Og den er omtrent sikker."
"Og De køber?" spurgte Ida.
Han trak paa Skuldrene. "Til hvad Nytte? Disponerer jeg nu, vil den ekstraordinaire Generalforsamling sætte mig fra Styret og sikkert endda mishandle mig. Disse dumme Detaillisthjærner aner naturligvis ikke, hvad jeg ikke kan fortælle dem. Jeg har dog antydet aabent nok. De tro mig ikke."
"Saa køb, og trods dem!"
"Og hvis nu alligevel min Kilde er falsk — og disse Parceller efter Nytaar ikke er værd deres halve Prioritering?" —
"Hvad saa?" spurgte Ida hurtigt.
"Kriminelt! Eller i alt Fald paa Grænsen af det kriminelle." Han drejede sig paa Hælen og gik hen mod Vinduet. Straks efter kom han tilbage hen til hende, tog hægge hendes Hænder. Han sagde blødt og stilfærdigt: "Ida! Jeg skal bygge en mægtig Carré af Sten og Glas og Jern derude og kalde den med Deres Navn. De maa blive min, gifte Dem med mig, eller i hvert Fald leve med mig nogen Tid, være min for nogle Aar — Maaneder, hvis De ikke under mig længere Tid — blot nogle Uger — en eneste Nat. Ida! Favn, Øjne, Mund — en eneste Gang favnes af Dem, kysses af Dem, villes — villes af Dem — —"
