Side:Sidste Kamp.djvu/183

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

174

Amstdommer kom bagefter i Regnfrakke og Galocher. Ogsaa Broderen, Løjtnant Kramer, indfandt sig, han var i Uniform, stænket til Kraven efter et voldsomt Cycleridt mange Mil i Tjenesteanliggende.

Ida Clermont stod paa Klubhusets Balkon og saa dem komme. De vinkede op til hende. Flere og flere kom. De kendte alle hinanden. De faste Tomands- og Firemandshold mødte op samlede. Bess Nelsson kom. Hendes lille Ansigt pressedes opad af en stor Pelskrave. Hun slæbte sin Kjole i Vandpytterne. Hun fulgtes af den lille gule og sorte Violinvirtuos, i hvis Selskab hun nu altid viste sig. Hun talte meget højt Italiensk med dette stygge og spinkle Menneske, paa hvis Fingre mange Diamanter brillerede,

Drenge i Sportsdragt forsøgte en Cyclepolo paa Terrainet foran Pavillonen. De fire Sportsbrødre Fock, alle ensklædte i graat, med Gamascher og korte Whiskers sad i Rad paa en Bænk medens deres halvvoksne Søster stod nær ved dem, belæsset med deres Overtøj.

Herrespillerne kom ud paa Banen, ligegyldige som Toreadorer. Deres nøgne Arme vare blaafrosne; Skjorternes Flonel lagde sig klamt om Ryg og Skuldre. De raabte til en Ven blandt Tilskuerne, greb Cigaretter, der blev knibset ind til dem gennem Staaltraadens Masker.

En af dem hvirvlede sin Catcher til Vejrs, fangede den. Klubbens Sekretær Overretssagfører Jacobs besteg Dommerforhøjningen: Spillet begyndte.

Ida saa paa Banen lige under Balkonen Frø-