Side:Sidste Kamp.djvu/199

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Ida Clermont gik langsomt op ad den brede Trappe, der oplystes af gule og røde japanske Lamper, ophængte mellem Gelænderets Støtter. Foran hende aabnede et sortgrønt Uhyre sit flammende Gab, og da hun var smuttet ind gennem denne Port af malet Lærred, klappede Uhyrets Kæber i bag hende, og en Regn af Confetti gød sig over hendes Skuldre.

I Vestibulen stod Nelssons Tjener kostumeret med Plumacher og Pludderhoser i Stil med London-Towers beefeaters. Han bøjede sig og førte hende ind i Dameværelset. Hans Ansigt udtrykte hans Irritation og Ydmygelse over at maatte bære denne latterlige Dragt.

Og da Ida betragtede sig selv i det store Pillespejl, forstod hun hans Vrede. Hun havde klædt sig i en Dragt fra Louis-seizes Tidens Hof, lig den, hendes Oldemoders Moder var afbildet iført: hvidt Atlask, dybt udskaaret, og selve Stammoderens Perlecollier, som hun nylig havde indløst. Hun ærgrede sig over disse latterlige Fiskeben, der spilede den vide Nederdel ud som en