201
øjensynligt Kvitteringer. Han bladede adspredt i Bunken og gik mod Kaminen, ragede op i Asken. "Den er allerede kold," sagde han. Han strøg en Tændstik og holdt Blad efter Blad ind i Luen. Et efter et slap han dem derpaa inde i Kaminaabningen, og Trækken hvirvlede dem til Vejrs som smaa blaffende Blus.
Leo betragtede ham med nogen Forundring. Jacobs vendte sig om mod ham, løftede et smalt, langagtigt Papir.
"Saa mange smaa Synder," sagde han, "er her registrerede paa denne Liste, der er lang som Leporellos Liste. Hver en af disse Poster er for mig et lille, kært Minde. Jeg ser hvert Punkt rubriceret og summeret op til en Helhed: en Helhed af lysende Facetter, og nu flammer Helheden for mine Øjne." Han slap det brændende Papir, der krummede sig sammen paa Risten til en sort Spaan.
Han knuste den med Foden til fint Pulver. "Se saa," sagde han. "Nu maa jeg blot bede Dem, Løjtnant Clermont, om at bringe Deres Søster dette Dokument," han fremtog af sit Pengeskab et Papir. "De vil uden Tvivl nøjes med den Forklaring, at jeg ved en bestemt Lejlighed har bistaaet Deres Søster som juridisk Consulent." Han lagde Dokumentet i en Konvolut, gjorde Mine til at klæbe denne til, men tøvede. Han sagde: "Det er kuriøst, at der faktisk findes Mennesker, om hvem man ved, at man trygt kan betro dem til Besørgelse et vigtigt og hemmeligt Dokument."
