205
kristne Kaukasiske Race gav, men aldrig holdt — om Frihed, Broderlighed og Humanitet.
Men det er nu blot en smuk Drøm, hvormed jeg forsøger at trøste mig selv ovenpaa Nederlaget. Jeg rejser nu bort og begynder sagtens en ny Virksomhed andet Steds. Kan være, jeg vil lære mig til at jonglere med Kugler og brændende Fakler. Til Fægtning og Balancekunster er jeg allerede for stiv.
Og dog er det til syvende og sidst en meget befriende Fornemmelse at være bleven en Galskab kvit."
Leo Clermont sad tilbagelænet i Sofaen, og han tænkte, at det virkelig maatte være godt saaledes en Dag at kunne kvitte alt. Han syntes nu, at der ligesom var en Udgang, et snævert lille Hul ud af denne Labyrint, hvor man forgæves flakkede omkring og bestandig stødte paa Mennesker, hvis Veje man ikke forstod, og som hver for sig paastod, at deres Vej var den rette og fanatisk forhindrede en selv i at komme frem og ud. — —
— Jacobs saa paa sit Uhr. "Vognen maa nu være her," sagde han. Han kiggede ud af Vinduet: "Ja, den er der ganske rigtig. Jeg takker Dem, fordi De vil være saa venlig at besørge dette Dokument i Deres Søsters Hænder, og fordi De saa længe har holdt mig med Selskab.« Han gik rundt og drejede Nøglen om i alle Døre, tog sin Pels i Entréen, kom tilbage, blev staaende i dybe Tanker, idet han lagde sin flade Haand
