Side:Sidste Kamp.djvu/262

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

253

betragtede de to andre. Deres Træk faldt nu igen til Ro. De sad dér ubekymrede, selvtillidsfulde og kneb Øjnene sammen mod Stormen, der nu i en Nat og en Dag havde stemmet en Barriére af farende Luft op mod disse fuldtladede Skibe, som vilde frem — maatte frem. — —