Side:Sidste Kamp.djvu/270

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

261

Gang i forrige Aarhundrede faldt i Ægypten. Dér gik dog min Vilje af med Sejren. Naar han tages paa rette Maade, er han meget føjelig. I Neapel spillede vi Lawn-Tennis i tredive Graders Varme. Han taalte Varmen mindre godt end jeg, og jeg vandt for første Gang et Parti.

Paa Hjemrejsen opholdt vi os forskellige Steder i Bayern. Bayern er jo et Pølseland. Min Mand, der, som du ved, er uddannet som Kemiker, studerer for Øjeblikket Pølsegiftene. De bayerske Slagterier syntes han meget lidt om. Det var ganske forældede Driftsprinciper. Store fede Slagtere med høje Kasketter af leverbrunt Fløjl halede Grisene ved Ørene ud af de malpropre Baase, smed dem om paa et Gulv af raadne Træbrædder og stak dem! Gordon var meget indigneret. I München naaede vi ikke at komme paa Pinapotheket, fordi en Frokost trak for længe ud. Men hvad skulde vi ogsaa paa Pinapotheket?"

Hun tav. Hun støttede Hovedet i Haanden og saa adspredt ned i Slotsgaarden, hvor Mandskabet dannede en Firkant. En Officer stod i Midten med en Bog i Haanden.

"Det er en trist Udsigt, du har," sagde hun, "denne lukkede Gaard, som en Tugthusgaard, opfyldt af uniformerede Slaver."

Han aabnede Døren til den anden Stue. "Herfra ser jeg Vandet og Kysten; her er især kønt om Morgenen tidlig, naar alle Ankerliggerne letter og for fulde Sejl staar op gennem Løbet."

"Sig mig, Leo," sagde hun, "om der er sket noget,