19
faldt — faldt rent moralsk, gled ud af det Lag, hvor jeg er født, degraderedes, sank dybere og dybere. Der er mange Lag dybt nede i Samfundet. Jeg ser det for mig i Perspektiv — som en Brønd — mørkere, bestandig skidnere nedefter — i Spiralform.
I fire Uger, fire Gange syv Dage og endnu fire Dage, udholdt jeg denne Luft, Smudset, Slidet, Skammen. Saa stod jeg en Dag og skulde betale — endogsaa betale min Fornedrelse med dyre Penge — ganske nye Sedler; — det var mig en egen Nydelse at veksle disse nye Sedler i Banken mod mange blanke Sølvmønter. — Jeg betalte ikke ind den første — ikke den anden. Jeg kunde ikke. Derefter blev jeg borte. Jeg er nu sagtens i Protokollen streget ud med en energisk Streg. Jeg købte mig en moderne Hat for disse blanke, raslende Sølvpenge.
Og jeg gav mig til at slaas for min Position.
Jeg har i min Tid faaet nok af de højadelige og højfornemme Huse, Aristokratiets lukkede Cirkel, — hvor du sagtens vil blive godt modtaget; men hvor der for mig intetsomhelst var at opnaa. Der er behagelig og ren Stil deroppe; de Mennesker har en vis legemlig Ynde, som er indtagende. For mig er der intet at opnaa blandt dem. Deres gode Tid er forbi; og de indskrænke sig alle. Jeg har nu tilkæmpet mig en kneben Plads i en stor Klike, hvor der er megen Simpelhed, ringe Ynde og mange Penge. Jeg maa endnu slaas for min Position. Maaske reusserer jeg dog en Gang tilsidst."
