Spring til indhold

Side:Sidste Kamp.djvu/33

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Gordon Marshner og Ida Clermont cyklede nordpaa.

Han saa beundrende ned paa hendes Fod og paa hendes Knæ, der svulmede og atter svandt i fast Rhytme under Kjolen.

Han sagde: "De fleste Damer i dette Land træde deres Cykle, som de træde en Symaskine. De ikke."

"Ja," sagde Ida, "man kan se paa Damerne i vor Kreds, at deres Bedstemødre eller Mødre har været vante til haardt legemligt Arbejde i Køkken, ved Trappevask eller endog værre Ting."

Hun stirrede, medens de kørte, paa Cyklens blanke Styr, paa Forhjulets dirrende Ring, der syntes hende at krybe ud af Gaflens Leje — en uendelig, graa Strøm af Bevægelse. Fra de forniklede Eger straalede et blændende Lys. Og hun syntes, at denne nye Maskine skælvede let under hendes Styr.

Hun savnede en Ridepisk og Sporer — — som i hine Dage, da hun, tretten Aar gammel, overskrævs paa en ung Hest, med Broderen red