Side:Sidste Kamp.djvu/58

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

49

deres Kammerater paa Kontor, i Værksted; andre færdedes Byen over med den — og den —.

Og selv var man med i en af disse Ringe, sloges for en Position i en af disse Ringe; medens Lagene forskød sig, nye kom op, andre sank. Og hun begyndte at udvikle disse Tanker for sin Ledsager: Det var saa svært, saa trangt i disse Tider at holde Stillingen. Man var født i en Stand, en Kaste, havde dennes Instinkter, Fornødenheder og Sanser. Man maatte i Følge disse Instinkter slaas for at holde sig oppe — dér, hvor man nu én Gang var stillet. Og man gjorde fortvivlede Skridt for blot at synes endnu at være oppe i øverste Lag, mellem de rige, de fornemme — le Monde, — hvad man nu kaldte "det deroppe".

"Ja," sagde han tankefuld, "vi træde alle Vande for at holde Næsen over Vandskorpen. De, der er af fornem Race, er vanskeligst stillet; thi de har alt at tabe, intet at vinde. De, der kommer nede fra Pølens Bund, har alt at vinde. Det er slemme Konkurrenter. Men De, Ida, hvorfor kister De?

Se: der ovre gaar Mme Duchêne af Legationen med Gordon Marshner, den amerikanske Svineslagterdirektør. Hun er klædt som en Prinsesse. Der findes Mænd, der gærne betaler hendes Toiletter, fordi de mener, at hendes dyrebare Legeme fortjener at svøbes i Knipling og Brokade. En Ven i Holland, som hun en Gang om Aaret besøger, forsyner hende med Diamanter. Alligevel modtages hun med Respekt i Kredse, fornemmere end