51
Bankdirektør og tre Sagførere. De sad ved et grønt Bord, og skrabede Penge til sig med en Croupier-Rive. De benævnedes: De sidste Dages Gründere.
"Ja," sagde han, "Køteren deroppe bjæffer, for at jeg skal stoppe dens Spalter med fed Annoncer."
Olga Levyson kom forbi. Hun hilste dem med Kulde.
"Hun elsker Dem," sagde Ida, "og hun hilser Dem isnende køligt. Men De smilte tilbage og sendte hende et ætsende Blik."
Han vendte sig mod hende, og medens Mængden stimede tæt forbi dem, sagde han: "Jeg elsker kun én: Dem. Jeg respekterer kun et: Penge."
Hun saa venligt paa ham, rystede paa Hovedet. Saa ofte havde han, og bestandig i en ny Form, erklæret hende sin Kærlighed. Hun tænkte efterhaanden intet videre derved, — han sagtens lige saa lidt. —
I en aaben Kalesche, trukken af sorte, korthalede Heste, sad Bess Nelsson, omgivet af Pakker, støttende Fødderne mod et snehvidt Pelsdyr. Vognen stansede foran et Magasin, og idet hun steg ud, strakte hun frem under Kjolens Silkebrus sin lange Fod, der op over Vristen var besat med mange Sølvspænder. Groomen holdt bukkende Døren aaben. Hun besvarede flygtigt Idas Nik.
"Allerede i hende er der Race," sagde Ida, "skønt Faderen er en simpel Parvenu. Hun er anden Generation. Hun er bleg, hoven og lunefuld.
