71
erklære, at de ere enige med mig, naar jeg siger, hvad jeg mener om Hær, om Tjeneste, om sociale Spørgsmaal. Og i en Ting fornemmer jeg ogsaa nu og da, at vi er enige: i at se med Uvilje paa alt det, der i vore Dage nede fra kommer op, for at fortrænge os. Plebs som de kalder det, Almue som jeg kalder det: alle de, der stræber opad os, allerede er os inde paa Livet, og strider os Front imod. Man taler tidt om Hadet nedefra opad, de Undertryktes Had mod Despoterne. — — — —
Det er ganske givet, at der i vore Dage i den Kaste, som er øverst, har udviklet sig et ligesaa stærkt nedadgaaende Had mod dem, der stræbe op nedefra. Ikke blot dette Skuldertræk af ligegyldig Foragt, hvormed Overklassen i tidligere Dage affærdigede Plebs, naar den hobevis kom hen foran Paladserne, strakte Haanden frem og tiggede — eller endog tog Stokke eller Brosten og truede. Nu er Trudslen nemlig mere end Trudsel.
De er allerede oppe om os, trænge sig om os og vil være i Stedet for os, lige med os, derefter bedre end os. Det er forstaaeligt at vi ikke vil taale dem.
Dette nedadgaaende Had er allerede nu i ganske bevidst Form tilstede hos mange."
Han tav. Der kom en Klynge Kadetter af de to Nationer Arm i Arm tumlende henover Gangstien; de prøvede at synge, men frembragte blot hæse Brøl. En af dem skrævede over Bol-
