73
en enkelt Kaste Lejlighed til at brillere med gyldne Snore, Rang og med sportslige Præstationer. Angrebet var hvast, klogt, førtes ud fra et almenfatteligt borgerligt Standpunkt.
Leo fortalte: "Den Mand, der talte, var en stor, meget lys Mand. Han talte Dialekt. Han havde næsten usynlige Flipper om sin røde, brede Hals. Hans Pande var bred og klog. Han lagde hægge de enorme Hænder med de spadeformede Negle knyttede paa Bordet, naar han pointerede. Og overalt, hvor jeg vendte mig i Salen, saa jeg netop denne samme energiske og farlige Type: ubevægede, tætte Fysiognomier, smaa, sikre og faste, ganske lyse Øjne. De sad dernede, og de svedte sagtens i deres tykke Frakker, nogle var endog klædt i latterlig moderne Pynt; og de lyttede paa Krostumaner forover bøjede, med bægge Næver plantede trygt paa deres egne Bukseben af sort Klæde. De var som en Mur, der fanger Lyd og optager denne Lyd, Mening og Indhold, i en Art bunden Energi. Lænd mod Lænd, Albu mod Albu, sad de dér, alle af Folket, af Almue, nogle af dem mere belæste, bedre studerede, end mine Kammerater og jeg selv, — som en Mur, og dog hver for sig fast i sin egen lille bandsatte Sag: at ville frem, tjene Penge, have Magt — lige med os, over os, over deres egne, saa meget som muligt.
Der var blege og magre imellem dem, nogle, der virkede ved Masse, andre, der virkede ved Farve eller ved Gebærder. Og én Ting navnlig
