Denne side er blevet korrekturlæst
Melodi: Peter Schütt i Barndomsalder
Worm af Fader og af Moder
Ledet blev til Pligt og Dyd;
De ham lærte Sjælens Goder,
Han var deres Stolthed, Fryd,
Men for deres Kjærlighed
Røved' han dem Lykke, Fred!
Onklen sørged' for hans Fremme;
Førte ham ad Flidens Vei;
Men til Frændens Vennestemme
Lytted' han, letsindig, ei.
Ørkesløs han flakked' om,
Og til Kjøbenhavn han kom.
Hvo, som ei anstrænger Fliden,
Gaaer i Ærlighed hvert Fjed;
Til ham kommer Nød med Tiden,
Som fortærer Sjælens Fred.
Tungt det er, at sige maa:
"Selv forskyldt det saa mon gaa."
