103
Cyclisten sagde til den østjydske Frøken, at dette her Tennis var bare noget Fedteri, og Fru Lindegaard bemærkede til sin Mand, at Grossereren havde virkelig Ret:
— Dette var uanstændigt, saaledes at skille sig ud fra alle andre.
Stine var løbet ned ad Trappen med det tomme Fad, da Brasen raabte fra Lemmen:
— Jansine, Jansine!
— Her er David og Goliath!
— Det er de da ikke? sagde Fru Brasen og slap det hele, mens hun løb ud i Gæstestuen.
— Er det Therkildsens Sønner? sagde Christian, som løb bag efter.
De stod alle tre og saá paa de to Therkildsener, som kom forbi i deres hvide Tøj. Ogsaa Doktoren hang ovre i sit Vindue.
I Skænkestuen fór de pludselig fra hinanden, da der lød et højt Raab:
— Ka' man faa Mad?
Det var Tømmerhandleren, der stod, ildrød i sit Hoved, midt i Døren til Køkkenet:
— Eller holder De Folk for Nar?
— Naa, sagde Brasen lige saa stille: nu har vi 'en.
Tømmerhandleren blev ved at skælde ud; Hr. Hans Lindegaard var fulgt efter ham og sagde:
— Ja, det er uanstændigt.
— Ja, de Herrer, ja, de Herrer, sagde
