105
rakte en Bunke snavsede Knive og Gafler ud til den gamle i Forstuen:
— Vask dem op, Mo'er, sagde hun.
Den gamle tog dem, og skyllede dem, og tørrede dem, medens de, én efter én, tungt faldt til Bunke:
— Sidder min Kappe, sagde Fru Brasen:
— Ja, Mo'er, svarede Signe.
Fru Brasen gik, i sine Tøjsko, hen over Torvet, op til Doktoren. Da hun kom ned igjen, havde hun Fileten, i et Stykke Avispapir, under sin Arm.
Doktoren stod og saá efter hende i sit Vindu:
— Jeg tror, sagde han langsomt: at jeg, Mo'er, lader mit Navn stryge i Annoncerne.
Han tænkte paa Badeavertissementerne, hvor han var opført som Kurlæge.
Moderen, der havde taget fat paa Strikketøjet igjen, sagde:
— Ja, min Ven, det har jeg længe syntes for mig selv.
Doktorens Moder, som siden Ulykken — der var for hende ingen anden Ulykke end Mandens Fallit den Gang — havde fulgt sin Søn i over tyve Aar, indskrænkede sig næsten altid til »at synes for sig selv«.
… Inde ved Lemmen skreg Christian paa Rødvin:
— Men til hvem er 'et? sagde Brasen: det skal skrives.
Men Christian løb, mens Fru Brasen kom til Lemmen:
