Side:Sommerglæder.djvu/106

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

106

— Jeg maa ha' af Skuffen, Brasen:

— Der er ingen Ting, sagde Brasen: Og ingen Ting bliver der skrevet.

Han rev sig selv i Sælhundehovedet, bøjet over et Blækhus og en Kladdebog og Rejsebogen.

— En Vin til, raabte Christian, der skreg som en Trompet over den rivende Forretning.

— Men det skal skrives, sagde Brasen igjen og greb Christian Christensen i Armen:

— Det er til dem, der hedder Svendsen, sagde Christian og stak af.

— Gud forbarme sig, sagde Brasen: Der har vi Vognen fra Hvidegaard.

Oppe i Spisestuen, hvor alle talte i Munden paa hinanden, og Lindegaards og Tømmerhandlerens og Fruen fra Østjylland drak Rødvin af smaa Kroglas til Øl, stod den østjydske Frøken og Cyclisten ved Vinduet, hvor de legede med samme Gardinsnor:

— Moder, sagde hun, da ogsaa hun saá Vognen:

— Der er Graa.

— Hvem?

— Sangeren, raabte Frøkenen, der klemte sig helt ud af Vinduet ved Siden af sin Cyclist.

Ekvipagen fra Hvidegaard var rullet ind gjennem Porten, hvor den slanke Tjener sprang af og aabnede Vogndøren:

— Vi kan jo strax gaa til Bords, sagde Fru Graa, der var meget svær, med hvide