Side:Sommerglæder.djvu/110

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

110

en Bevægelse, som en Jæger, der hører et Signal, spurgte:

— Er de her?

Fru Rasmussen svarede:

— Ja, men de spiser for sig selv.

… Nede i Skænkestuen var Apothekeren kommen. Han medbragte en lille Pakke Reklamekort, som var trykte paa Glanspapir og hvorpaa Apotheket anbefalede Eau-de-Cologne, Børster og Svampe.

— Ja, jeg tror s'gu, den gaar, Apotheker, sagde Brasen, der sad ved Skænken.

— Vi vil haabe det, svarede Hr. Hauch, der saá ud, som havde han ingen Ben i sine egne Benklæder.

— Jeg maa ha' af Skuffen, Brasen. Det var Fru Brasen ved Lemmen. Hendes Øjne løb med Vand, som om hun græd ustandseligt.

Skuffen var tom:

— Men hvad nytter 'et, sagde Brasen: det gi'er jo ingen Kuntanter.

— Kom herud Brasen, sagde Fruen, der gik ind i Spisekammeret, medens Brasen fulgte efter. Da han kom ud igjen, vandrede han gjennem sin Gaard og ud i sin Port. Der blev han staaende et Øjeblik med et underligt Udtryk i sit Ansigt, nærmest, som hos én, der véd, at han skal gaa et langt Stykke Vej.

— Ja, jeg maa vel, sagde han.

— Er Konsulen at træff', spurgte han, da han stod ovre i Butikken. Han talte som et Barn, naar større Vanskeligheder kom paa.