127
— Her kan man ikke en Gang faa betalt, sagde den ene Lærerinde, mens Hr. Rasmussen tilføjede meget højt, henimod den aabne Lem:
— Men her er jo i al Fald den Udvej at rejse.
Fru Brasen havde hørt det og greb til sin Kappe med begge Hænder:
— Og nu rendt' Brasen, sagde hun.
Hun gik ind ved Disken og rodede selv i Bøgerne:
— Aa, Frøken, sagde hun, der kommer saa meget po, at De maa undskyld'. Nu ska' Brasen regn' det efter, for jeg har det med Vand i mine Øjn'.
— Man har sin Aftale, Frue, sagde Inspecteuren: og forlanger en Behandling derefter, hvem der saa ellers skal tages Hensyn til.
— Det er retfærdigt, sagde Fru Brasen, hvis Tanker uafladelig var ved Filet'en til Generalkonsulens:
— Der ska' Blade po, sagde hun ud gjennem Lemmen og løb selv.
Paa Køkkenbordet, ved Siden af Filetfadet flød det med Skeer og Knive og Gafler:
— Vask dem, Moer, sagde Fru Brasen Og rakte dem ud til den gamle i Forstuen:
— Men vaer dig, for det er Borgmesterens.
Den gamle tog dem og skyllede dem og tørrede dem, mens de klirrende faldt ned i samme Bunke, én og én.
Borgmesterens Stuepige ventede paa Fileten:
