Side:Sommerglæder.djvu/13

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

Fru Brasen vilde alligevel gaa Huset igennem. Der kunde dog altid, man vidste jo ikke, komme Sommergjæster i Dag, til Middag, med Vognen. Og færdig blev man saamænd aldrig, og ét og andet var der alletid, naar man skulde stole paa Pigerne og Brasen. Igaar var det alle Trækgardinerne, som hang der og bare var rimpede i Sømmene.

Fru Brasen stod op fra sin Træstol ved Køkkenbordet — Stolen var lidt trekvart i Benene — og saa paa al den smurte Mad:

— Ja, det, der skulde ud, det var det viss', og det var hver Dag. Det gik til, hvad der saa kom ind, som ogsaa Brasen han sagde, i den Forretning.

Fru Brasen blev staaende foran Personalets Smørrebrød:

— Og man smør'et dog, som man kan. Fru Brasen sukkede — det var tyndt smurt —:

— Men En holder jo ud til det sidste, sagde hun.

Fru Brasen gik over Køkkengulvet og aabnede Lemmen i Døren til Gæstestuen:

— Er Du der, Brasen? spurgte hun.

— Ja, Jansine, sagde Brasen.