130
— Det var en Pakk' til Fruen, sagde han, og lagde en tung Pakke i Karduspapir saa haardt i Bordet, at det rystede.
— Vor Herre bevares, sagde Frøken Johnny.
— Til mig?
Hr. Verner lukkede Pakken op; i den var der to Flasker Rødvin, og ovenpaa laa der et Visitkort.
Fru Fryant tog det og læste højt:
— »Til Emily fra en gammel Veninde«
— Men fra hvem er det dog, sagde Fru Fryant.
— Det maa jeg ikke sig', sagde Christian, der grinte og gik, mens Frøken Johnny og Generalkonsulen sagde paa en Gang:
— Næh, hvor det var nydeligt.
— Det var meget kjønt.
— Men først drikker vi med Carl, sagde Frøken Johnny, og hun fyldte Champagne i et tomt Glas:
— Det er Grev Sponneck, sagde hun og pegede paa Glasset:
— Skaal, Du.
— Tak, sagde hun og snerrede efter sin Forlovedes Stemme, mens alle stødte til det grevelige Glas, og hun tømte det.
— Min egen Pige, hvidskede Fru Fryant, og, idet hendes Tanker vendte tilbage til Vinen, spurgte hun igjen sin Mand:
— Men hvem kan det dog være, George?
— Er det ikke fra den gamle Dame? spurgte Knud Ender og fortalte, i en underlig aandsfraværende Tone, om Enkefruen.
