Side:Sommerglæder.djvu/132

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

132

Den østjydske Frøken og Fru Lindegaard sammen med Cyclisterne spærrede hele Vejen. De to Cyclister havde Favnen fuld af Pottemagerens Potter.

Frøkenen raabte:

— Nej, Moder, man kan fylde en Spisestue for fem Kroner.

— Ja, det er virkeligt mærkværdigt, sagde Fru Lindegaard: det vil staa brilliant til vandmalet Fyrretræ.

Alle skulde sé Potterne, som stod i Spisestuen rundt omkring paa Borde og Stole.

Fruen fra Østkysten mente, at de var gode til en Havetrappe; Sangerens Kone, som sammen med Fru Lindegaard stod foran et grønt Kar, hvilket Fru Lindegaard vilde anvende til Punschebolle, sagde pludseligt:

— Fryants kommer naturligvis her ind efter Bordet; hvorpaa hun skød frem mod Parrets Soveværelse.

— Troer De? spurgte Fruen fra Østkysten og kom i Nærheden af et Spejl.

Tømmergrossererens Frue mente, at man jo egentlig alle gjærne vilde have det for sig selv, naar man havde Fremmede, og Fru Rasmussen sagde:

— August, her kunde dog virkelig ryddes lidt op, mens Fru Lindegaard, der fandt sin Mand paa en Stol i Dagligstuen, sagde sagte, men skarpt:

— Hans, Du har drukket, og førte ham ind i Sovekammeret.

Frøken Lucie kaldte med en krummet Lillefinger paa den ene Cyclist og løb ned