133
ad Trappen og ud paa Gaden, hen imod Annexet.
Lige udenfor Apotheket mødte de Fru Hauch, som i en bred Hat, garneret med sorte Kniplinger, skred frem ad Gaden:
— Sæt i, Gamle, sagde den jyske Frøken, da hun var to Skridt fra hende, og Cyclisten, der var ganske svedig om Hænderne, gav sig til at lé højt.
Fru Hauch gik op af Therkildsens Trappe. — Fruen holdt i al Hemmelighed af at bevæge sig op og ned af disse dekorative Sten — og ind i Butikken, hvor hun spurgte, om Konsulinden var hjemme. De to Svende, der saá ud, som om deres røde Øren fornylig var blevet kladsket fast til deres Kranier, vidste det ikke. Men Fru Hauch vilde sé ad. Fruen fandt Familien Therkildsen paa Verandaen, hvor Bordet var fuldt af Lys, som skulde have været anbragte i Lysekronen:
— Kære, sagde Fru Therkildsen: er det Dem? Og med et Blik paa Bordet tilføjede hun hastigt:
— Det bliver for galt med Jomfruen. Nu har de Lys ligget her lige siden i Morges.
De to Sønner, som røg Cigaretter i et Par Flugtstole, hilste nærmest ved at vippe med deres Lakerede Støvler.
Fru Hauch, der tog Plads, mens Fru Therkildsen en Smule for hurtigt samlede Lysene, fornam, at hun afbrød en Debat:
— Ja, De véd naturligvis, at de er her?
— Ja, sagde Fru Therkildsen i en Tone, som om Jaet undslap hende.
