137
Naar man bruger meget Vand, sagde han, kommer Gigten alligevel med Aarene.
Med et nyt Tankespring spurgte han pludselig Ender, der ikke hørte det strax:
— Og hvor gaar Vejen nu hen?
Knud Ender svarede langsomt:
— Nu troer jeg, jeg slaar mig til Ro.
Det var da dejligt, sagde Generalkonsulinden, men Hr. Fryant spurgte:
— Og De, Hr. Verner?
Eigil Verner svarede — og der gik som et pludseligt Udtryk af Træthed over hans Ansigt —:
— Man drager vel videre.
— Hvorfor? Ender har Ret. Der er dejligt her i Landet, sagde Generalkonsulen.
— Ja, sagde Frøken Ingeborg og lukkede halvt sine Øjne.
Frøken Johnny drak af sin Likør:
— Carl siger altid, vi har de dejligste Farvande: og pludselig lagde hun til:
— Ingeborg, Du véd jo slet ikke, hvordan jeg fik ham.
Frøken Ingeborg kom til at lé:
— Nej, lille Johnny, sagde hun og kaldte hende paa én Gang »lille Johnny«, som i Pensionen.
— Jeg vidste det strax, sagde Johnny.
— Hvad, Frøken Fryant, sagde Verner og lo.
— At det var ham, sagde Johnny.
— Hvad lér De af, spurgte hun over til Ender.
— Ikke af noget — og lidt langsommere lagde han til —:
