55
sætter sig. Lappen virkede, mens han løb, som et svunget Flag.
— Naar man blot var forvisset om Sengene, sagde Inspecteuren, der var af et vist Embonpoint og med nogen Formue, erhvervet med Fruen.
— Og Børnenes Lejer, August, sagde Fruen, som var mager, i Sort og underlivslidende.
De naaede Annexet, hvor Jens slog Døren op til alle de lyseblaa og tomme Stuer.
— Her er'et, sagde Jens.
— Men hvor er vore Værelser? spurgte Inspecteuren, der blev staaende foran det ventende Annex.
— Det maa De spørge ved Fruen, svarede Jens, som pilede hjemefter.
— Vi ta'er de dér, sagde Fruen, der havde sat sig, og pegede ind imod tre af Gadeværelserne.
Hun begyndte at kommandere om Møbelflytningen, mens hun sagde:
— August, hjælp Louise. Louise var Barnepigen.
Den milde Enkefrue kom med sin Datter. Det saá, under Fru Rasmussens Anordninger, allerede ud, som laa hele Annexet i Flytning.
Fruen og Datteren tog stille et Par Kammere:
— Kære Else, sagde Moderen: lad os blive her.
Og de gik ind i et Par Smaastuer, hvor de laasede deres Døre.
… I Hotellet havde de fleste faaet Værel-