Side:Sommerglæder.djvu/56

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

56

ser, og sytten Personer kimede paa én Gang, for omsider at erholde deres Kufferter.

— Christian, raabte Brasen, og der kom ingen.

Staldkarl Nielsen asede med Fletkufferter og Trækufferter, saa de gamle Trapper knagede, og Fru Brasen løb hid og did for at anbringe de sidste, mens hun uafladelig tænkte paa Middagsmaden. I Køkkenet var alt gaaet i Staa, og alle Piger og Rullekonen stod ude i Gaarden og gloede efter de fremmede.

— Ja, ja, sagde Fru Brasen og løb rundt igjen: Jens maatte springe efter Stine Sypige. Stine maatte hjælpe til ved Opvartningen og saa maatte Haandklæderne vente.

Christian; Brasen var under sin Søgen efter Kelneren naaet ind til Vinduet i den lille Spisestue.

Christian satte, som et Lyn, udfra en Dør med Hjerte. Al Forskrækkelse slog sig strax paa hans Mave.

Saa, sagde Brasen: nu har vi ham der igen.

Fru Lindegaard ringede paa Vand til kold Afrivning og hos de fire Lærerinder, der vare anbragte i Gavlene, var der kun to Haandklæder til dem alle fire.

… Doktoren, der havde iført sig en Diplomatfrakke fra firserne, aabnede Døren til Billardstuen og saá ind. Brasen sad paa sin Pudestol.

— Hvordan skal det gaa? sagde Brasen.

Fru Brasen, der førte de sidste ned imod »Annexet«, sagde: