Side:Sommerglæder.djvu/61

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

61

den bort fra Chausseen og ind paa Vejen langs med Byens Haver. To Damer sad skjult i Vognen, bag to lyse Parasoller.

— Hvem er det, sagde Vennen i Gavlvinduet.

— Hvem véd, svarede den brunlødede, der rejste sig fra Karmen:

— Skal vi saa bade?

Nede i Gaarden spurgte de to Venner om Vejen.

— Ja, Vandet er s'gu godt, sagde Brasen, der stod og luftede sig midt paa sin Gaardsplads: Vejen er blot lige bag om Borgmesterens Have.

— Tak, sagde den knokkelstærke, der pludselig smilte.

Vognen med de brune Heste rullede ned forbi Borgmesterens Havegærde:

— Ingeborg, Ingeborg, raabte den ene af Damerne og viftede pludselig med sin Parasol. Hun havde sét Borgmesterens Datter inde under Træerne.

Frøken Ingeborg løb hen til Gjærdet:

— Johnny, raabte hun og gjenkjendte Veninden.

— Vi skal bo her, sagde Frøken Johnny fra Vognen, mens Generalkonsulen og Generalkonsulinden nikkede.

— Hvor? raabte Ingeborg.

Men Vognen var borte.

Borgmesterens Datter blev staaende. Der havde bredt sig et skinnende Smil over hendes Ansigt, mens hendes Øjne der var sorte, som sort, hvori Solen brænder, længe saá ud over den grønne Mark og Stranden.